Menu

Velkommen til vores arkiv sektion 'Tidligere projekter'

På disse sider kan du kan læse lidt om hvad vi tidligere har haft målrettet fokus på.

Projekterne er derfor ikke et udtryk for hvor vores nuværende fokus. Men et virtuelt tilbageblik, der synliggør vores kontinuerlige arbejde i- og til fordel for Sydhavnen.

Facaderenovering af butikker  -  Mozarts plads  -  BBoy BBQ

Borgbjergsvej 35: Vin & Tobak

I vinteren 2011 indgik Sammen om Sydhaven et samarbejde med arkitekt James Barnfield om at skabe en ny facade til kiosken og spillehallen: Vin & Tobak.

James Barnfield er uddannet arkitekt fra England og har arbejdet i både England, USA og Danmark. I sit arbejde fokuserer James Barnfield på relationen mellem menneske og sted og hans tilgang til arkitekturen afspejler denne optagethed af at forme omgivelserne så de er i overenstemmelse med en levet virkelighed. Der kan hentes mere information om James Barnfield her.

Borgbjergsvej har i dag tre kiosker der udbyder mange af de samme varer. Kioskerne minder visuelt alle om hinanden, og det kan være svært at gennemskue om der faktisk er en forskel i deres varesortiment.

James Barnfields konceptdesign går derfor ud på at synliggøre Vin & Tobaks varesotiment på en overskuelig og elegant facon. I stedet for at lade diverse reklameskilte lukke butikkens vinduer af ud mod Borgbjergsvej, vil det nye koncept søge at synliggøre butikkens varer i vinduerne, og herved gøre butikkens indre synligt fra gaden. Herudover ønsker James, for at understrege butikken som enhed, at markere facaden ved at opsætte en ramme og herved skabe et 'billede' af kiosken.

 

Vin & Tobak, som den ser ud i dag, foråret 2012

 

 

DESIGNOPLÆG:

Facaderenoveringen af Vin & Tobak er skudt i gang, her kan du se udviklingen indenfor de seneste par måneder.

 

 

   

 

Renoveringen af Vin & Tobak er nu færdiggjort. Facaden og butikken har fået et løft gennem rengøring og oplysning af butikken udenpå og indvendig. Herunder ses billederne af den nye Vin & Tobak.

Skriv en kommentar

Sørg for at indtaste påkrævet information, der er markeret med en stjerne (*). HTML kode er ikke tilladt.

Til toppen af siden