Borgbjergsvej 60: Sydhavnens Mini Marked
I foråret 2012 indgik Sammen om Sydhavnen et nyt samarbejde med multimediedesigner Søren Trauelsen og kunstner Robert Alex Petersen om at skabe et nyt design til Sydhavnens Mini Marked.
Robert Alex Petersen er uddannet kunstner fra Amsterdams Rietveld Academie. Han har gennem tiden arbejdet med flere forskellige materialer og udtryk men er primært fascineret af større opsætninger, som eksempelvis scenografi, hvor hele universer skabes. Søren Trauelsen er multimediedesigner og har gennem længere tid været interesseret i urbankultur og arkitektur.
I samarbejde tager duoen både udgangspunkt i en nutidig "urban hygge" og ”det gamle hyggeligt København”.
En stor inspiration er fundet i Sydhavnens lokale haveforeninger som Frederikshøj og Musikbyen hvor naturen og det grønne har en stor plads. Grundideen er at trække på det gamle Sydhavnske hygge og bringe lidt af den gode gammeldags københavnske, (sydhavnske) hygge/stil tilbage i kvarteret for at skabe et rum hvor man mødes, siger ’hej’ og evt. drikker en lille en. Der han læses mere om Søren og Robert her.
Sydhavnens Mini Marked er en stor hjønebutik der delvist vender mod den centrale plads; Mozarts Plads.Mozarts Plads bruges af mange forskellige beboere til mange forskellige formål fx. Loppemarked, øldrikkeri, koncert, cafébesøg og generel forsamling. Det betyder at Sydhavnens Mini Marked skal service og appelere til en meget bred målgruppe.
Søren Trauelsen og Robert Alex Petersen har iagttaget livet på pladsen og ud fra dette designet en facade der henvender sig til en bred målgruppe. der skal både være noget kønt at se på, et sted at sætte sig, fx når man venter på bussen og rig mulighed for at se, hvad Mini Marked sælger.
Sydhavnens Mini Marked som det ser ud i dag:
Designoplæg:
Detaljerne til Mine Markeds nye facade er snart ved at være færdigbygget:
De nye reklameskilte og de nye blomsterespalier
Efter mange måneders planlægning og hårdt fysisk arbejde er den nye udsmykning hos Sydhavnens Mini Marked ved at være færdig. Vi fejre projektets afslutning lørdag den 3. november kl. 13.00 med en reception foran Mini Marked - det bliver helt sikkert festligt!
Klik og læs mere:
Der kan endvidere læses en artikel fra lokalavisen om projektet her.