Billedkunstmiljøet er en væsentlig aktør på Sydhavnen, og det skal det fortsat være i mange år fremover med gallerier, atelierer, uddannelser og aktører i skøn forening. Af samme årsag er der nedsat et kunstudvalg for Sydhavnen, som har udarbejdet en fælles kunststrategi for området. På baggrund af Judith Schwarzbarts afgang som rektor for Det Jyske Kunstakademi er den nye rektor Søren Taaning trådt ind i bestyrelsen for kunstudvalget, som har konstitueret sig igen med Søren som formand. I den anledning har kunstudvalget genbesøgt kunststrategien, som er blevet opdateret. Læs Kunststrategien for Sydhavnen her.