Fremtiden får et lille stykke 2022
Den 3. november vajede Dannebrog højt over byggepladsen, og markerede dermed en særlig dag på Aarhus Sydhavn. A. Enggaard og pensionskassen PKA inviterede til Grundstensnedlægning og navngivning af den nye 26. etagers kontorbygning som er begyndt at skyde i vejret. Bygningen har fået navnet A K S O N.
Borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S) deltog i arrangementet. Her fik han æren af at svejse og forsejle en tidskapsel som A. Enggaard havde forberedt.
Tidskapslen indeholder blandt andet:
- Drone-billeder af højhuset – taget på dagen
- En blå t-shirt med A. Enggaard A/S logo, hvoraf logoet er lavet af en lokal streetart kunstner
- Husforbi-avisen
- Jyllands Posten – Dagens avis
- Jubilæumsbog af Kromann Reumert
- AART – originale visionsskitser for området
- Beskrivelse af Niras og Kinderæg med Niras’ sjæl
Der bliver tænkt genanvendelse af byggematerialer igennem projektet. Til denne særlige dag er urtepotteskjulerne som pryder på bordene rundt om i teltene, støbt af betonrester fra højhuset for senere at pynte i kontor- og mødelokaler.
Foruden A K S O N kommer A. Enggaard og PKAs del af Sydhavnskvarteret til at bestå af blandt andet de 2 hoteller, Guldsmeden Hotels og Moxy, samt nye lokaler til spillestedet Train og Det Jyske Kunstakademi, Aarhus Billedkunstcenter, VIA, Lifestyle & Design Cluster samt en række kulturelle aktører, der allerede i dag er forankret i Sydhavnen.
Rift om kvadratmeterne
Der er stor interesse for at blive en del af den nye bydel. Allerede nu er 50.000 kvm ud af 75.000 kvm lejet ud – herunder 14 ud af 26 etager der forventes klar til ibrugtagelse i 2025.
– Vi har en lang række af spændende lejere på plads allerede. Det drejer sig om aktører inden for erhverv, kultur, restauration, hotel og uddannelse, og interessen for de resterende ledige kvadrater vokser dag for dag og vil formentlig kun tage til jo nærmere indflytningsdatoen, vi kommer. I A K S O N har Kromann Reumert, Niras og Aart Architechts meldt deres ankomst, siger salgs- og udviklingschef i A. Enggaard Peter Thorsgaard
A K S O N vil rumme lejemål fra cirka 700 kvm til godt 16.000 kvm samt fællesfaciliteter i form af blandt andet kantine, mødelokaler og fitness. Kontortårnet bliver DGNB-certificeret.
BF 2 begynder at skyde i vejret
DCIM\101MEDIA\DJI_0209.JPG
Tidskapslen bliver forsejlet af Jacob Bundsgaard (S)
Et stykke af 2022 er klar til at blive sænket i jorden
Urtepotterne bliver til
Urtepotteskjulerne er støbt af betonrester fra højhuset
Peter Thorsgaard offentligører navnet på kontorbygningen AKSON
Rundvisning på byggepladsen for alle interesserede
Café Europa stillede op med kaffe, lagkage og bobler