Sydhavnspedellerne er ankommet!

A. Enggaard har lavet en aftale med vores nabo Sydhavnspedellerne om, at de hjælper til på byggepladsen med diverse opgaver. Indtil videre har arbejdet bestået i at hjælpe med oprydning på pladsen, håndtering af søm og skruer i gulvbrædder og rensning af mursten. Sydhavnspedellerne er en socialøkonomisk virksomhed under Gadeliv/Værestedet i Jægergårdsgade i Aarhus. Som Sydhavnspedel kan brugere af væresteder, misbrugere og hjemløse tjene kontanter på at udføre forskellige opgaver som rengøring. Læs mere om Sydhavnspedellerne fantastiske arbejde her.

Mursten til genbrug
De mursten, som Sydhavnspedellerne lige nu hjælper med at rense,  stammer fra en tidligere bygning på Sydhavnen, som blev revet ned i september 2021. Disse sten skal renses og senere genbruges på grunden. Sydhavnspedellernes opgave består i at sortere de sten, som kan genbruges, hvorefter de renser stenene vha. en rist eller murhammer. Når murstenen er renset, placeres de i en palleramme, hvorefter de køres til Brønderslev og opbevares hos Genbrugssten. Da det drejer sig om flere tusinde sten, renses nogle sten på pladsen og andre oppe ved Genbrugssten.

Sydhavnspedellerne arbejder i teams af tre, hvoraf én er sjakbajs. På én time kan teamet rense omkring 70 sten. Arbejdet med rensning af mursten startede i slut oktober 2021 og forventes at fortsætte året ud. Der er forskellige forslag mht. hvor stenene skal genbruges, intet er dog fastlagt endnu. Dette skyldes bl.a. at den totale mængde genbrugssten ikke er fundet endnu. Der er et skøn på omkring 14.000 sten, men dette vides først med sikkerhed, når stenene er renset.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samarbejde
Da Sydhavnspedellerne er nabo til A. Enggaard A/S på byggeprojektet på Sydhavnen, var det naturligt at skabe kontakt og starte et samarbejde. Sydhavnspedellerne har tidligere erfaringer fra byggepladser og er derfor ikke uerfarne, når det kommer til arbejde på en aktiv byggeplads. Sydhavnspedellerne trives på pladsen og A. Enggaard sætter stor pris på samarbejdet og Sydhavnspedellernes store engagement.

Vi håber på et fortsat godt samarbejde, hvor Sydhavnspedellerne forhåbentlig løbende kan være en del af byggepladsen på Sydhavnen og selv bidrage til skabelsen af det nye Sydhavnen, hvor der skal være plads til kunst, kultur, erhverv og social udsatte.

       

Relaterede nyheder

Få nyheder
omkring Sydhavnskvarteret

Følg udviklingen af bygget Sydhavnskvarteret og bliv opdateret med information om bl.a.
byggeprocessen og historier om den nye bydel, Sydhavnskvarteret.

Navn *
Email *

Ved tilmelding gemmer vi - naturligvis - dit navn og din mailadresse i vores nyhedsbrevarkiv. Vi beskytter dine data og videregiver ikke dine oplysninger til tredjepart. Vi bruger ikke dine data i anden sammenhæng end til vores nyhedsbrev. Hvis du på et tidspunkt ikke længere ønsker at få nyheder, er der et link til afmelding i hver mail, vi sender ud.

Vi bruger Mailchimp som vores marketing platform. Ved at klikke nedenfor, anerkender du, at dine oplysninger vil blive overført til Mailchimp til behandling. Få mere at vide om Mailchimps privatlivspraksis her.