Fundament til højhus på plads efter storstilet støbeprojekt

Sydhavnskvarteret i Aarhus var i weekenden centrum for en landet største støbeopgaver til dato, da entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard støbte fundamentet til et 26-etagers kontortårn, der blandt andre skal huse Kromann Reumert, Niras og AART architects.

23 timer, i alt 100 mand og 30 betonbiler i pendulfart mellem Sydhavnen i Aarhus og Unicon’s betonværker i Risskov, Skejby og Horsens var blandt de centrale ingredienser i et storstilet støbeprojekt, der løb af stablen denne weekend.

Kl. 16.00 fredag eftermiddag igangsatte A. Enggaard støbningen af fundamentet til et 26-etagers kontorbyggeri, der kommer til at udgøre en vigtig del af Aarhus’ nye dynamiske og urbane samlingspunkt, Sydhavnskvarteret, der bliver en helt særlig og levende bydel med et pulserende erhvervsliv og præget af kunst, kulturproduktion, bevægelse og ikke mindst social mangfoldighed.

Støbeprojektet hører til blandt de største i Danmark til dato og fundamentet udgøres blandt andet af hele 4.000 kubikmeter beton.

– Det var en fornøjelse at se et så stort og omfattende projekt med så mange gode folk involveret fordelt på både byggeplads, i betonbilerne og på betonværkerne udspille sig. Der skal lyde en kæmpestor ros og tak til alle både medarbejdere og samarbejdspartnere. Nu ser vi frem til, at bygningen rejser sig og ikke mindst til at se den tage imod sine nye erhvervslejere, siger salgs- og udviklingschef Peter Thorsgaard.

Sydhavnskvarteret nord for Jægersgårdsgade udvikles frem mod 2026, og det 26-etagers kontortårn ventes at stå klar til indflytning i 2025. Allerede nu har de første lejere, herunder Kromann Reumert, Nira og AART architects, besluttet at etablere sig i det nye kontortårn, og interessen for tårnets øvrige kvadratmeter er stor, siger Peter Thorsgaard:

Der er endnu lang tid til indflytning, men vi mærker dag for dag øget interesse for Sydhavnskvarteret generelt og for vores kontorlejemål i højhuset specifikt. I højhuset har vi ledige lejemål på på 6.-17. sal, der alle får en flot udsigt over Aarhusbugten og Aarhus midtby. Man vil desuden kunne benytte fælles kantine- og mødefaciliteter samt bade- og omklædningsfaciliter.

A. Enggaard har ansvaret for udviklingen af størstedelen af det nye Sydhavnskvarter, og A. Enggaards del vil foruden kontortårnet blive udgjort af blandt andet to hoteller samt nye lokaler til spillestedet Train og Det Jyske Kunstakademi, Aarhus Billedkunstcenter, VIA samt en række aktører forankret i Sydhavnen.

Fakta om støbeprocessen

Fredag d. 20. maj kl. 16.00 startede støbningen af bundpladen til højhuset på Sydhavnen i Aarhus. En bundplade som udførselsmæssigt har været undervejs i tæt på 6 måneder.
Bundpladen har et fodaftryk på 2300m2 og en højde på 1,8m og indeholder 1100 tons armering og 4006m3 beton.

Bundpladen er placeret oven på 80 pæle med en dybde på 62 meter og en diameter på 2 meter. De 80 pæle og bundpladen skal understøtte et højhus på 110 meter og 27.000 kvadratmeter.
Til støbningen var der opsat 4 pumper, som kørte uafbrudt i 23,5 timer og der blev til pladsen leveret 430 læs beton. Til støbningen blev der kørt fra 3 af Unicons værker, henholdsvis Horsens, Skejby og Risskov. Alt forløb planmæssigt og der skal lyde en stor ros til alle involverede parter.

 

Gallery slideOpstilling af betonpumper fra kl. 14.00 fredag – i alt 4 stk.
Gallery slide1100 tons armering inden støbning.
Gallery slideMed logo på plads og kontrol af projektchefen på højhuset, Mads (til højre) var støbningen klar til start.
Gallery slideBetonen ankom på pladsen og blev fyldt i bundpladen fra kl. 16.00.
Gallery slideStøbning varede hele natten – Fra fredag kl. 16.00 til lørdag kl. 15.30.
Gallery slideStøbning varede hele natten – Fra fredag kl. 16.00 til lørdag kl. 15.30.
Gallery slideLørdag kl. 11 – her begyndte betonen at kunne ses i bundpladen.
Gallery slide
Gallery slideFoto af Jakob Lerche af betonarbejdere.
Gallery slideDer blev både serveret snacks, aftensmad, morgenmad og pølser fra pølsevogn til alle på pladsen. Derudover var der køleskabe med diverse drikkevarer til egen fri betjening.
Gallery slideStøbningen nærmede sig her slutningen.
Gallery slideDrone-teamet - fra venstre Julie (gæst), i midten Markus (byggeleder assistent) og til højre Majbritt (byggeleder).
Gallery slideHer ses projektchefen, Peter, på Sydhavnen (i midten) med fruen, Mette (til højre).
Gallery slideStøbning var til stor begejstring for både store og små.
Gallery slideDer skulle holdes øje med støbningen hele vejen igennem, hvis der skulle opstå komplikationer. Med kun få timers søvn på madrasser i skurbyen holdt de skansen hele natten igennem. Fra venstre, projektleder Nicolaj, afdelingsleder Jens og projektleder Magnus.
Gallery slideProjektleder Magnus og beton formand Stefan.
Gallery slideDen færdige støbning.
Gallery slideOm mandagen blev den veloverståede støbning fejret med kage og kaffe til hele byggepladsen.
Gallery slideOm mandagen blev den veloverståede støbning fejret med kage og kaffe til hele byggepladsen.

Godt arbejde til alle de involverede! Et ekstra skulderklap skal lyde til Magnus Pedersen, som har ledt processen op til- og under hele støbningen.

Tak for en helt igennem fantastisk indsats fra alle.

Relaterede nyheder

Få nyheder
omkring Sydhavnskvarteret

Følg udviklingen af bygget Sydhavnskvarteret og bliv opdateret med information om bl.a.
byggeprocessen og historier om den nye bydel, Sydhavnskvarteret.

Navn *
Email *

Ved tilmelding gemmer vi - naturligvis - dit navn og din mailadresse i vores nyhedsbrevarkiv. Vi beskytter dine data og videregiver ikke dine oplysninger til tredjepart. Vi bruger ikke dine data i anden sammenhæng end til vores nyhedsbrev. Hvis du på et tidspunkt ikke længere ønsker at få nyheder, er der et link til afmelding i hver mail, vi sender ud.

Vi bruger Mailchimp som vores marketing platform. Ved at klikke nedenfor, anerkender du, at dine oplysninger vil blive overført til Mailchimp til behandling. Få mere at vide om Mailchimps privatlivspraksis her.